tirsdag den 28. oktober 2014

Til dårligere.

Jeg havde så inderligt håbet på at tmin nedoversdpiral var stoppet.
Ikke nødvendigvis tage mig den anden vej, opover, tilbage til en bedre hverdag.
Men stoppet. Stået stille.
Om end kun for kort tid.

Men så heldig har jeg ikke fået lov at være.
Gør så godt jeg kan for at holde humøret oppe, men det er vanskelig og til tider umulig.
Men jeg rejser mig op igen og igen og igen.
Det har jeg altid gjort.
Alle de sygdomme og problemer skal ikke få lov til at knække mig!!
Det har dog været lige før flere gange.
Det skal jeg ikke lægge skjul på.

Jeg har i lang tid ikke kunnet eller turde at bevæge mig udenfor.
Min balance er ikke det den har været.
Jeg kan pludselig og helt uventet miste balancen.
Det er ikke særlig rart.
Er bange for at jeg pludselig falder ind i en cyklist eller en bil.
Eller falder ned ad en trappe.

Bor på første sal i en gammel lejlighed med badekar, høje dørtrinn og en nedsænkning til badeværelset.
Det er kun nogen få af de ting der stiller til med problemer.
Udnytter væggene MEGET!

Når jeg går udenfor med min stok kan jeg til tider ligne èn der har fået rigeligt med alkohol.
Det er ikke særlig sjovt. Især ikke med alle der stirrer og snakker bag ryggen.

Men!
Så forandrede tingene sig en hel del når jeg tænker over det.
Jeg fik min egen lille "dyt" :-D
En rollator.
Det er måske ikke det fedeste at være afhængig af en rollater når man kun er 36 år gammel.
Men lige det har jeg ikke tænkt så meget over.
For NØJ! Hvor er den bare god! :-)
Jeg er bare SÅ glad for den og taknemmelig over at have fået den :-)
(Det hedder så at jeg har fået låne den. Og hvis jeg ikke har brug for den mere skal den afleveres.)
Det er bare SÅ meget nemmere for mig at komme mig ud og rundt nu.
Der er dog ikke mulig at bruge den i den lorte lejlighed her.
Men så har jeg jo min stok.
Det største problem med den rollator er at jeg bor på 1 sal......
Og den kan ikke opbevares forsvarlig nogen steder ved udgangen.
Så nu er jeg afhængig af at min kæreste er hjemme og kan bære den ned og op ad trapperne.
Med mindre jeg, en meget sjælden gang, kan klare det selv.
Så planlægger jeg bare mine turer ud ad døren efter hvornår Michael er hjemme, hvis det er muligt.

Jeg kan bare ikke sætte ord på hvor glad jeg er for at have fået den!
Jeg får mindre ondt i ryggen og hoften af at bruge den.
Jeg kan nemmere komme mig rundt og har noget at støtte mig til hvis balancen svigter.
Jeg kan gå lidt længere end hvad jeg kunne med min stok.
Jeg kan sætte mig ned hvis jeg har brug for det.

Det sjoveste er nok alle de mennesker jeg møder.
Det er som oftest de samme mennesker.
Men det er utrolig hvor meget de har forandret sig og hvor meget deres indstilling har forandret sig.
Ingen onde stirrende blikke.
De er mere sådan nysgerrige og sympatiske blikke jeg får nu.
Folk er meget mere hjælpsomme.
Folk giver gerne sin siddeplads til mig.
Folk SPØRGER om jeg skal bruge hjælp og de holder tilbage for mig.
Jeg har endda fået hjælp af en kassemedarbejder med at pakke varer.

Og I skal lige huske på at det her er lige præcis de samme mennesker som jeg mødte når jeg brugte stok.
Så jeg har virkelig fået opleve hvordan det er at blive forskelsbehandlet.
Selvom alle nu påstår at det ikke er noget der eksisterer i dagens Danmark.
De kan kysse min bare r**!

Nu synes jeg det er sjovt at komme mig ud ad døren.
Jeg nyder det.
Jeg skal så nu bare lære mig hvor og hvordan jeg kan komme frem med min rollator forskellige steder.
Du må godt være syg.
Men det SKAL kunne ses for at folk skal forstå det.
De skulle selv prøve på at have en "usynlig" sygdom for en enkelt dag.
Tror ikke de ville holde den første time......

Jeg har osse ENDELIG fået førtidspension!!!! :-)
Jeg har jo trods alt bare prøvet siden 25/11 2002, at få dem til og inse at jeg ikke bliver rask.
Men selvfølgelig valgte de så istedet at bruge rigtigt mange penge på at få mig afklaret helt frem til juli 2014.
Og de siger der skal spares penge......... Ingen kommentar.
De har dessuden sat uføretidspunktet til november 2002.

Det er helt klart alle de raske der snyder sig til ting der ødelægger for os der virkelig er syge.

Nå. Men over til min nye, lille "dyt".
Den har den standard sort og grå farve.
Det er for såvidt fint nok.
Men kreativ som jeg er så vil jeg gerne gøre den mere personlig.
Bare fordi jeg har fået en rollator så er der ikke nogen der siger at den behøver være farveløs og kedelig.
Jeg har lige nogen små og få planer med den.
Pengene skal bare være der først.

I får lige et billede af min stolthed.


Her er lige en lille start.
Et par ting til min rollator.


Jeg skal nok komme med en opdatering en gang i fremtiden når jeg har fået lavet de ting jeg gerne vil :-)

Er STORT tak til ALLE jer der har læst de 3 (4 med intro) indlæg. Selvom I kun har læst et enkelt eller kun dele af et indlæg så fortjener I et STORT tak.

Tilbagemeldinger sætter jeg stor pris på.

Hav en rigtigt god dag :-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar