fredag den 31. oktober 2014

LUX Shoppen

Jeg har, som nevnt tidligere, en del kæledyr.
Her hjemme bor der 2 mennesker og ikke mindre end 8 kæledyr.
Alle dyr fortjener mad, guf og varer af høj kvalitet.

Jeg bestiller mange af tingene til vores gnavere på LUX Shoppen
De har rigtigt hurtig levering og en fremragende service.
Hvis du skulle være utilfreds med noget, så ikke tæv med at tage kontakt til dem.
De løser ting hurtigt og nemt.

Lux Shoppen har , som noget forholdsvis nyt, fået ind noget der hedder Blogger Pakke
Det er en "lille" pakke med nogen ting de fører i shoppen. Værdien af tingene er vesentlig højere end den pris du betaler for pakken.
Du vælger selv hvilken art, ud fra listen, som pakken skal være egnet til.
Du må ikke selv vælge hvad du vil teste. Så det bliver en overraskelse.
Der er dog et krav at du så blogger om den pakke du har modtaget.
Din blog skal lige godkendes inden du kan modtage den pakke.
Det er dog ikke så store krav til tin blog.

Jeg bestilte en Blogger Pakke til rotter og ventede med spænding på hvad jeg ville modtage.
Jeg havde ikke de helt store forventninger men blev dog rigtigt glad når jeg såg hvad jeg havde modtaget.
I kan tro rotterne blev helt vilde og rigtigt glade for de ting jeg modtog.

Bare se her! Ser det ikke helt fantastisdk ud?
Her er min Blogger Pakke til rotter.

I kan se det her som et introduktionsindlæg.
Jeg vil blogge om selve pakken, med billeder, i et eget indlæg.
I vil kunne læse min egen og helt oprigtige mening om produkterne.
Jeg bliver ikke på nogen som helst måde sponsoreret, betalt, eller manipuleret til at kun skrive positive ting om produkterne. Er der noget jeg er utilfreds med så siger jeg det.

Skynd jer ind på Lux Shoppen allerede nu og kig på alle de flotte ting de har.
De sidder selv og syr de hængekøjer I kan købe i shoppen. 
Så der kan til tider være lidt ventetid på dem da de er meget populære.
Deres hængekøjer er af rigtigt god kvalitet og er bare SÅ lækre.
Så dem vil jeg allerede nu anbefale jer at kigge på. Hængekøjer finer I nemt lige her.

På gensyn.




Billedet er lånt fra Lux Shoppen.

tirsdag den 28. oktober 2014

Til dårligere.

Jeg havde så inderligt håbet på at tmin nedoversdpiral var stoppet.
Ikke nødvendigvis tage mig den anden vej, opover, tilbage til en bedre hverdag.
Men stoppet. Stået stille.
Om end kun for kort tid.

Men så heldig har jeg ikke fået lov at være.
Gør så godt jeg kan for at holde humøret oppe, men det er vanskelig og til tider umulig.
Men jeg rejser mig op igen og igen og igen.
Det har jeg altid gjort.
Alle de sygdomme og problemer skal ikke få lov til at knække mig!!
Det har dog været lige før flere gange.
Det skal jeg ikke lægge skjul på.

Jeg har i lang tid ikke kunnet eller turde at bevæge mig udenfor.
Min balance er ikke det den har været.
Jeg kan pludselig og helt uventet miste balancen.
Det er ikke særlig rart.
Er bange for at jeg pludselig falder ind i en cyklist eller en bil.
Eller falder ned ad en trappe.

Bor på første sal i en gammel lejlighed med badekar, høje dørtrinn og en nedsænkning til badeværelset.
Det er kun nogen få af de ting der stiller til med problemer.
Udnytter væggene MEGET!

Når jeg går udenfor med min stok kan jeg til tider ligne èn der har fået rigeligt med alkohol.
Det er ikke særlig sjovt. Især ikke med alle der stirrer og snakker bag ryggen.

Men!
Så forandrede tingene sig en hel del når jeg tænker over det.
Jeg fik min egen lille "dyt" :-D
En rollator.
Det er måske ikke det fedeste at være afhængig af en rollater når man kun er 36 år gammel.
Men lige det har jeg ikke tænkt så meget over.
For NØJ! Hvor er den bare god! :-)
Jeg er bare SÅ glad for den og taknemmelig over at have fået den :-)
(Det hedder så at jeg har fået låne den. Og hvis jeg ikke har brug for den mere skal den afleveres.)
Det er bare SÅ meget nemmere for mig at komme mig ud og rundt nu.
Der er dog ikke mulig at bruge den i den lorte lejlighed her.
Men så har jeg jo min stok.
Det største problem med den rollator er at jeg bor på 1 sal......
Og den kan ikke opbevares forsvarlig nogen steder ved udgangen.
Så nu er jeg afhængig af at min kæreste er hjemme og kan bære den ned og op ad trapperne.
Med mindre jeg, en meget sjælden gang, kan klare det selv.
Så planlægger jeg bare mine turer ud ad døren efter hvornår Michael er hjemme, hvis det er muligt.

Jeg kan bare ikke sætte ord på hvor glad jeg er for at have fået den!
Jeg får mindre ondt i ryggen og hoften af at bruge den.
Jeg kan nemmere komme mig rundt og har noget at støtte mig til hvis balancen svigter.
Jeg kan gå lidt længere end hvad jeg kunne med min stok.
Jeg kan sætte mig ned hvis jeg har brug for det.

Det sjoveste er nok alle de mennesker jeg møder.
Det er som oftest de samme mennesker.
Men det er utrolig hvor meget de har forandret sig og hvor meget deres indstilling har forandret sig.
Ingen onde stirrende blikke.
De er mere sådan nysgerrige og sympatiske blikke jeg får nu.
Folk er meget mere hjælpsomme.
Folk giver gerne sin siddeplads til mig.
Folk SPØRGER om jeg skal bruge hjælp og de holder tilbage for mig.
Jeg har endda fået hjælp af en kassemedarbejder med at pakke varer.

Og I skal lige huske på at det her er lige præcis de samme mennesker som jeg mødte når jeg brugte stok.
Så jeg har virkelig fået opleve hvordan det er at blive forskelsbehandlet.
Selvom alle nu påstår at det ikke er noget der eksisterer i dagens Danmark.
De kan kysse min bare r**!

Nu synes jeg det er sjovt at komme mig ud ad døren.
Jeg nyder det.
Jeg skal så nu bare lære mig hvor og hvordan jeg kan komme frem med min rollator forskellige steder.
Du må godt være syg.
Men det SKAL kunne ses for at folk skal forstå det.
De skulle selv prøve på at have en "usynlig" sygdom for en enkelt dag.
Tror ikke de ville holde den første time......

Jeg har osse ENDELIG fået førtidspension!!!! :-)
Jeg har jo trods alt bare prøvet siden 25/11 2002, at få dem til og inse at jeg ikke bliver rask.
Men selvfølgelig valgte de så istedet at bruge rigtigt mange penge på at få mig afklaret helt frem til juli 2014.
Og de siger der skal spares penge......... Ingen kommentar.
De har dessuden sat uføretidspunktet til november 2002.

Det er helt klart alle de raske der snyder sig til ting der ødelægger for os der virkelig er syge.

Nå. Men over til min nye, lille "dyt".
Den har den standard sort og grå farve.
Det er for såvidt fint nok.
Men kreativ som jeg er så vil jeg gerne gøre den mere personlig.
Bare fordi jeg har fået en rollator så er der ikke nogen der siger at den behøver være farveløs og kedelig.
Jeg har lige nogen små og få planer med den.
Pengene skal bare være der først.

I får lige et billede af min stolthed.


Her er lige en lille start.
Et par ting til min rollator.


Jeg skal nok komme med en opdatering en gang i fremtiden når jeg har fået lavet de ting jeg gerne vil :-)

Er STORT tak til ALLE jer der har læst de 3 (4 med intro) indlæg. Selvom I kun har læst et enkelt eller kun dele af et indlæg så fortjener I et STORT tak.

Tilbagemeldinger sætter jeg stor pris på.

Hav en rigtigt god dag :-)



lørdag den 18. oktober 2014

Til syg....

Jeg havde en god dag.
En dag som alle andre dage.
Tog på arbejde som sedvanlig og var ved godt humør.
Jeg skulle trods alt møde mange dejlige børn.
Især èn dreng.
Han var/er multihandikappet og sat i kørestol.
Men nøj! Hvor kunne hans smil, skøre idèer og grin få en god start på dagen til at blive endnu bedre :-)

Han sat i kørestol.
Havde op til flere epileptiske anfald på en dag.
Han havde en CP skade.
Han kunne ikke klare noget selv.
Jeg var hans personlige assistent på skolen.
Hjalp ham med alt.
Jeg lærte rigtigt meget af ham og om ham.
På den tid fandtes der ikke ret mange hjælpemidler for at gøre vores arbejde nemmere.
Der var ikke rigtigt nogen krav til noget.
Han gik i 5:e klasse og var en høj og slank dreng.
Jeg er kun 165 cm høj. 

25/11 2002
Gik jeg på arbejde som normalt.
Gjorde det jeg normalt gør.
Løftede ham fra den almindelige kørestol til den elektiske, hjalp ham til og fra wc m.m.
En af gangene jeg løftede ham kunne jeg mærke en smerte i ryggen jeg aldrig haft tidligere.
Føltes som noget flyttede på sig.
Var en ubeskrivelig følelse.
Men smerten var nu ikke så slem.
Tog 2 panodil og kunne uden problemer klare resten af dagen.
Kommer hjem og har et behov for at lgge mig ned.
Det var så det sidste jeg gjorde den dagen......
Smerten i ryggen var INTENS!
Jeg kunne ikke røre mig 1mm.
Jeg låg bare der og anede ikke hvad jeg skulle tage mig til, hvordan jeg skulle komme mig op af sengen eller hvordan jeg skulle få hjælp......
Min daværende kæreste var stadig på arbejde og der var flere timer endnu inden han ville komme hjem.
Så der låg jeg i et smertehelvede uden lige.
Havde næsten ingen styrke i mine ben og fødder.
Førligheden var osse nedsat med en god del.
Især højre side af kroppen.
Jeg aner ikke hvordan jeg kom mig igennem de timer eller hvad der skete.
Der er flere dage deromkring der er tågete og ikke helt hænger sammen.
Jeg kan ikke huske hvor, hvordan eller hvornår jeg kom mig til lægen.
Jeg husker bare at jeg var til røntgen og fik konstateret en diskusprolaps og en disk med for lidt vætske i.
Prolapsen var dog så lille at den ville rette sig selv op på et tidspunkt.
Fik besked på at tage den med ro, men samtidig røre på mig så jeg ikke fik en stiv ryg.
Hentede nogen smertestillende på apoteket.
Og det var ikke for sidste gang.....

Jeg glemmer aldrig, ALDRIG den dagen.
25/11 2002 er brændt fast på nethinden for evig.
Det er dagen der forandrede hele mit liv.
Dagen der startede den lange process med at tage mine drømme fra mig.
Jeg klared ikke af noget som helst.
Fik en krykke.
Det var i stort set den hjælp jeg fik i rigtigt lang tid.
Der blev taget nye røntgen billeder for at se om det hele havde helet.
Og jo. Jeg var rask!
Johoo!!
Men! Hvorfor havde jeg så stadig de smerter i ryggen?
Hvorfor kunne jeg ikke længere gøre det jeg havde gjort indtil videre?
Prøver, tester og undersøgelser sagde alle at jeg var jo rask.
Jeg havde smerter ingen læger kunne finde beviser for.
Alt såg ud som det skulle.....

25/11 2002 var dagen der forandrede mit liv for altid.
Det var dagen der alle mistroiske blikke og nedlatende kommentarer startede.....
Du skal bare træne så går det væk.
Du skal bare tabe dig 10 kg så går det fint igen.
Er du sikker på at du virkelig har så ondt?
Jeg ved ikke om jeg vil/tør skrive ud flere smertestillende til dig.
Tag dig nu sammen! Det er sgu bare lidt muskelværk......

NØJ! Hvor var jeg bare SÅ ked af det til tider!
Jeg var jo en så aktiv, udadvendt og glad pige der gerne gjorde ting sammen med andre.
Men at få smidt skidt i ansigtet mer eller mindre hver dag er ikke for sarte sjæle.
"Jeg har osse ondt i ryggen men jeg arbejder alligevel."
Jeg blev set ned på som en doven,, dum, smertestillende afhængig sofaslider.
INGEN ville høre på mig eller tage mig alvorlig.
Indtil jeg startede med genoptræning og undersøgelser ved alle mulige muligeder der var.
I starten sagde papirene dog at ved lidt mere træning, vægttab eller andet så ville jeg sandsynlig komme tilbage til arbejde igen.
Tiden gik og jeg følte mig som en lille udslidt dukke der blev kastet rundt i et system hvor ingen samarbejdede med hinanden.
Alle gjorde de deres bedste for at få mig rask igen og alle sagde de at med lidt mere af det her eller det der så vil hun sandsynligvis komme tilbage til arbejde.

Jeg prøvede virkelig at holde modet og humøret oppe. Prøvede at være positiv.
Men når alt går emod èn er det rigtigt vanskelig.

Jeg blev sendt ud i en ny runde med fysioterapi, massage, genoptræning, psykolog og gud ved hvad.
Den her gang blev der en lidt anden lyd i piben.
Men lidt mere af det ene eller andet vil hun sansynligvis kunne komme tilbage i arbejde til en vis grad.
Endelig såg der ud til at de måske kunne og ville forstå at der rent faktisk ER noget galt.
Men så kom vi bare til et nyt kapittel i mit liv: arbejdsafprøvning.
Nu skulle de så finde ud af hvor meget jeg kunne arbejde og med hvad.
Det var et godt stykke væk fra min bopæl.
Og der var en lang gåtur fra togstationen og op til det sted jeg skulle være.
Jeg klarede ikke af den gåtur.
Til at starte med fik jeg bare besked på at så måtte jeg bare tage hjemmefra lidt tidligere.....
Jeg blev bare mere og mere dårlig og der blev så besluttet at jeg skulle få taxa fra togstationen.
Fair nok.
Men jeg var stadig i en nedadgående spiral hvor jeg ikke kunne se slutningen.
Der blev så besluttet at jeg skulle få taxa til og fra min bopæl.
Det havde heller ikke den helt store indvirkning på min arbejdsevne.
Jeg havde mange fraværsdage pga smerter.
Når forløbet var afsluttet fik jeg lort smidt i ansigtet endnu en gang.
Nu fra kommunen: Du har ikke gennemført den aftalte aktivitet pga for stort fravær.
SELVOM der stod i papirerne at jeg havde fravær på grund af at jeg var SÅ dårlig.
Jeg fik da flere sygemeldinger fra min læge.
Men det var åbenbart ikke godt nok.

Der var nødt til at ske noget nyt, noget andet.
Min nye læge var heldigvis lidt mere forstående og ville have en afklaring på hvorfor jeg var så dårlig.
Jeg blev undersøgt for nogen af de lidt mere alvorlige sygdomme.
Vi var simpelthen nødt til at bruge udelukningsmetoden.
Lægen advare mig dog mod at jeg kunne have fået Fibromyalgi. En uhelbredelig, ikke dødelig, smertesyndrom.
Jeg blev grundig undersøgt af flere specialister og èn efter èn blev de sygdomme jeg IKKE havde krydset af på listen.
Efter flere år med genoptræning, fysioterapi og specialister fik jeg domen.
Du har Fibromyalgi og kroniske rygsmerter.
Jeg var på en måde lættet over det.
Nu havde jeg trods alt endelig fået en diagnose.
Jeg vidste hvad det var og at det ikke var noget farlig.
Men så vidste jeg nu osse at min fremtid var meget usikker, der findes ikke nogen mirakelkur der kan gøre mig rask.
Der findes kun medeciner og andre tig der kan hjælpe mig igennem min hverdag.
Men nu kunne jeg endelig fortælle folk hvad jeg fejlede når de spurgte!
Bare det var en lille sejer.

Fibromyalgi.
Fibromyalgi var på den tiden ikke særlig populær bland læger og de nægtede at kalde det for en sygdom.
Det var kun et symptom. En smertetilstand. Alt andet end en sygdom.
Det blev dog senere klassificeret som en sygdom af flere og flere læger og jeg blev mere accepteret og fik mere hjælp.
Der blev prøvet forskellig medecine for at finde ud af hvad der virkede bedst på mig.
Fibromyalgi er en MEGET individuel sygdom.
Der er mange der ikke er så hårdt ramt og stadig kan arbejde og leve et aktivt liv, mens andre næsten ikke kan klare sig selv.
Så der er osse ikke alle præparater der virker på alle med fibromyalgi.
Der er osse en lang liste med symptomer og andre helseproblemer der medfølger fibromyalgi.
Men der er ikke alle der har de samme symptomer eller samme mængde deraf.

For at gøre MIN liste endu længere så er ikke Fibromyalgi mit eneste problem:
  • Fibromyalgi
  • Migræne
  • Kroniske rygsmerter
  • Kronisk øreeksem
  • Kronisk hovedbundseksem
  • Astma
  • Allergi
  • Højre ben knap 2 cm kortere end venstre
  • Hypermobile led
  • Div. Psykiske problemer
  • En hofte der låser sig OFTE.
  • Dårlig balance
Og nu det seneste fund:
  • Slidegigt i ryggen
Hver dag er en udfordring.
Jeg kan ikke planlægge noget frem i tid.
Min dag kan forandre sig på et kort øjeblik.
Jeg har dårlig balance og snubler nemt og ofte.
Så jeg fik mig en krykke. 

Den har jeg været rigtigt glad for og er det stadig.....
Det er ikke længere lige så sjovt at tage ud ad døren.
Jeg kan ikke gå lige så langt eller købe lige så meget ind som jeg kunne tidligere.
Jeg er blevet nedstirret at rigtigt mange folk!
Folk flytter sig ikke.
Hjælper ikke.
Giver mig ikke en siddeplads.
De stirrer bare på mig som om jeg var fra en helt anden planet......
Hvor er folks respekt og høflighed bleven af?
Da jeg var barn fik vi klar besked på at flytte sig for ældre, dårligt gående og de med barnevogn.
Er den slags blevet for gammeldags? Hvor er folks hjærneceller bleven af?
Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har måttet stå på bussen.
Folk der presser sig forbi mig for at komme på eller af først.
Det har til tider været et sandt mareridt at tage bussen. 

Nå. Men jeg kan da i det mindste stadig nyde min hobby, mine dyr og en kop kaffe.
Kan høre kaffemaskinen kalder på mig :-)
Hav en god dag videre.
På gensyn!
(Beklager det laaange indlæg. STORT STORT tak til dig hvis du læste det hele.)

fredag den 10. oktober 2014

Fra rask....

Jeg blev født sund og rask 19 oktober 1978.
Jeg var fuld af enegi, sprudlende, havde mange skøre ideèr og mærkelige spørgsmål.
Ville have svar på ting ikke mange andre skænkede en tanke.
Jeg var skør, mærkelig og lavede mange underlige ting.
Min opvækst var til tider turbulent, men havde sine lyse stunder med gode minder.
Vil ikke gå ind i detaljer om hvad, hvorfor og hvordan, da det ikke er det jeg har planlagt med de her indlæg.

Nu kommer nogen af de skøre, mærkelige og sjove ting I måske ikke vidste om mig.

  1. Jeg har i den største del af mit liv flyttet minimum 1 gang per år.
  2. Første gangen jeg flyttede hjemmefra, ved 15 år, var det meste pakket i indkøbsposer. (Er dog blevet bedre efter hånden.)
  3. Når den første sne faldt skulle mig, min mor og min søster løbe en runde i sneen i bare tær. Gå ind og få varmen med en kop kakao.
  4. Et år besluttet mor pludselig at vi ikke skulle have et juletræ udenfor. Men det var jeg fast bestemt på. Så jeg gik ned til søen og hentede en lang pind der minder om bambus, satte den ned i en blomsterkasse, gik ind og hentede glimmer og pyntede mit "juletræ".
  5. Vores hus var placeret på et lille "bjerg". Så vi spillede Crocket rundt hele huset. Der var så en hel del mere udfordrende end den almindelige slags.
  6. Der var en brat bakke op til vores hus. Om vinteren akede vi ned ad bakken. Ikke på den "normale" måden, men på et surferbræt. NØJ! det gik stærkt. Vi lavede osse flere pukler af sne i den nedoverbakke. Så kørte vi sgu nedover. På surferbræt. Vi havde ondt i måsen i mange dage bagefter.
  7. Mit favorit outfit var en lille, kort, sort, jersey kjole, sorte støvler med neonpink snørebånd, grønt hår, en neon orange jakke og sidst men ikke mindst en neon grøn taske :-) Det var ikke for at få opmærksomhed. Jeg var bare mig og gik i det tøj jeg kunne lide.
  8. Jeg ville vide mange mærkelige ting. Hvor mange meter er det bånd inde i et kassette bånd? Min mor, der osse var/er en lille smule skør ville da osse gerne vide det. Så vi fandt et bånd der ikke virkede mere og viklede det hele ud så vi kunne måle det. Når vi var færdige måtte vi jo rulle det op igen. Det skulle smides væk, men vi ville da se om vi kunne sætte det sammen igen.
  9. Jeg kiggede over på vores juletræ og min mor sagde NEJ! Det gider jeg IKKE være med til. Inden jeg engang nåede at spørge: hvor mange nåle tror du vores juletræ har? Jeg opgav den tanke rimelig hurtig. Griner.
  10. Min favoritplads har ALTID været at sidde på gulvet med ryggen helt tædt indtil køleskabet.
  11. Jeg elskede at bygge modeller af plastic. Det specielle plasticlim lugtede forfærdelig.
  12. (Må IKKE løses af min mor) På et tidspunkt havde jeg gemt 5L hjembrændt i min kommode. Men gik lidt i panikk hvis min mor nu skulle finde ud af det. Så en dag hun ikke var hjemme skyndte jeg mig at HÆLDE DET UD! Mor kommer hjem. Det første og eneste hun siger er: Har du limet nu igen?!? Du må huske på at åbne dit vindue ;-) Jeg svarede bare ja mor. Og så var det løst. Griner.
  13. Jeg fik hjernerystelse en aften jeg skulle gå i seng. Glemte hvilken vej sengen var placeret, så jeg smed mig bagover og slog hovedet i betonvæggen. Av!
  14. Mig og min mor tog altid på indkøb samme dag hver uge. Hvorfor? Fordi de havde gratis smagsprøver på alt mulig den dag.
  15. Det var ofte vi måtte kigge ud ad døre og vinduer inden vi gik udenfor. Vi havde nemlig ofte besøg af ælge og dådyr.
  16. En morgen blev jeg vækket meget tidlig og bedt om at kigge ud ad vinduet i køkkenet. Troede ikke helt det jeg såg! Det stod flere heste og spise af vores æbler og gulerødder. De havde stukket af fra deres inhegning tilhørende rideskolen ikke langt fra der hvor vi boede.


Det her er så kun nogen af de ting jeg har oplevet.
Jeg cyklede meget.
Cyklede gerne de mil der var hjem til min moster.
Gik til ridning.
Gik meget.

Jeg var med andre or livlig, fuld af energi og meget aktiv.
Jeg havde store planer for fremtiden. Hele verden lå for mine fødder og jeg var fri. Fri til at lave det jeg ville, forfølge mine drømme og have det sjovt.
Men det forandrede sig hurtigt dessværre.........

Fortsættelse følger.

torsdag den 9. oktober 2014

Fra rask til syg til dårligere. Intro

Hej med jer :-)

Jeg vil med en kort serie af indlæg tage jer med på en rejse.
En rejse jeg startede som helt rask og derefter gav nogen "huller" på vejen for at gå over i en slags snebold effekt, hvor der til tider har været plan mark og nogen gang nedoverbakke.
Hvilket fik den følge at snebolden hurtigt voksede sig større.
Lige nu er den snebold tæmmelig stor.
Den har smeltet en lille smule og ligger nu godt placeret på helt plan mark.
Heldigvis.

I vil kunne læse om glæde og sorg, tab og sejer.
Håb, ønsker og positivitet.
Hvordan ukendte folk opfører sig i forskellige situationer.
De ignorerende, de uhøflige, de stirrende blikke der stadig brænder i ryggen efter folk har passeret.
Men osse de få, meget få hjælpsomme mennesker, de varme smil og venlige blikke.
De små, og for mange, helt ubetydelige ting der kan vende en skidt dag til en god dag.

Fra den tid hvor jeg løbte rundt, gik til ridning og cyklede mange mil.
Til den tid hvor jeg ikke kan klare mig selv til tider. Dage hvor jeg ikke kommer mig op af sengen eller sofaen, hvor der ikke er nogen af mine smertestillende der har en mærkbar effekt.

Nu må jeg hellere lade være med at afsløre mere.
I må holde øje med bloggen og læse de kommende indlæg :-)

Kan I alle have en god aften.


onsdag den 1. oktober 2014

Hænge hænge hænge

Hænge op.
Hænge ned.
Hænge ind.
Hænge ud.
Hænge bag.
Hænge frem.
Hænge her.
Hænge der.
Hvorfor skal den vær`r så`n der?

Finde frem.
Finde ud.
Nu skal stoffet vikles ud.

Klippe ret.
Klippe vrang.
Klippe denne alt for lang.

Rette til.
Rette op.
Den er ikke helt tip top.

Nåle ind.
Nåle ud.
Av for satan den var slu.

Plaster frem.
Plaster ud.
Plaster på.
Så`n kan det gå.

Bande højt.
Bande lavt.
Hade symaskin totalt.

Dette her er ikke rart.
Sy det skal jeg nu såklart.

Vrangen ud.
Vrangen ind.
Stressende for mit sind.

Men nu her om rigtigt snart er det hele bare klart.

Hænge op.
Hænge frem.
Hænge her.
Hænge der.
Hænge ind.
Og ud af mit sind.

Nu er hængekøjen klar.
Nu mangler der bare 5.

Mon ikke der bliver nogen glade dyr lige om lidt.
Hængekøjer der kan holde de små varme i den lidt køligere tid :-)